
Virtuelt bederum
Bederum når det ikke er muligt at mødes samme sted
Et virtuelt bederum er et online sted, hvor der skabes ubrudt bøn, der bringer mennesker sammen om bøn, uanset hvor de er i verden.
Vi ser et voksende antal af virtuelle bederum, hvor fællesskaber kører ubrudt bøn uden et fysisk sted at bede.
Hvad er et virtuelt bederum?
Et virtuelt bederum et et sted online der skaber en kæde af ubrudt bøn, der bringer folk sammen om bøn, uanset hvor i verden de er. Dette betyder at grupper kan tage del fra forskellige områder og endda tidszoner.
Hvornår bør jeg vælge et virtuelt bederum fremfor et fysisk?
Virtuelle bederum er en god måde at forbinde mennesker, som ikke kan være det samme fysiske sted. Vi så flere af dem under Corona-pandemien, fordi folk ikke kunne mødes og bede, men der kan være mange andre grunde til at et fysisk bederum ikke er muligt for dit fællesskab. Det kan eksempelvis være tilgængelighed, sikkerhed eller at man bor langt fra hinanden. Hvis et fysisk rum ikke er muligt, kan et virtuelt bederum være den bedste mulighed.
Tips til at køre et virtuelt bederum:
Registrer dit bederum online
Uanset hvor du er, så registrer dit virtuelle bederum og send linket til dit digitale bederums (gratis) tilmeldingsværktøj til alle, der skal være med til at bede. Opmuntrer dem til at forpligte sig til en time eller mere hvor de beder hjemmefra.
Saml en gruppe
Hvem vil du gerne bede med? Dette kan være folk fra din kirke, fællesskab, arbejde, studie eller dine venner. Fordi det er virtuelt, kan du bede med folk, uanset hvor de er i verden.
Del et digitalt rum
Opret et fælles sted online for at inspirere folk i deres bønner, hvor I kan samle jeres tanker og bønner som gruppe. Du kan f.eks. bruge Trello, Pinterest eller en facebookgruppe eller -side.
Skab og inspirer
Når du har bestemt dig for en platform til dit virtuelle rum, kan du skabe virtuelle bedestationer eller hjælpemidler ved at oprette opslag eller lignende, alt efter hvilken platform du bruger.
Hver ‘bedestation’ kan rette fokus et bestemt sted hen og kan inkludere bibelvers eller en foreslået aktivitet for at hjælpe folk til at bede. Vær kreativ og design noget der sætter gang i hjerte, tanker og sanser.
Indsaml feedback
Sørg for at have et sted i jeres virtuelle bederum, hvor der kan gives feedback. I kan også dele en e-mail, som folk kan bruge til at videregive, hvad de hører fra Gud.
Del relevant feedback med dem, der er en del af bederummet. Send en opdatering en gang om ugen med tak og opmuntring til dem, der deltager.
Overvej at sende en e-mail ud til sidst, som opsummerer, hvad der er foregået. Sørg for at fejre, at I har opnået målet om at bede sammen. Inviter folk til at dele deres refleksioner.
Hybridbederum
Vi ser også at folk kombinerer traditionelle bederum med virtuelle bederum. Inspiration til dette kan findes her Hybridbederum