
Hybridbederum
Nogle gange kan logistik eller andre vilkår gøre det praktisk at lave et bederum, der er halvt fysisk/halvt virtuelt - det er det vi kalder et 'hybridbederum'
Et hybridbederum er et sted, hvor folk kan deltage online eller fysisk.
Du vil måske køre et hybridbederum, hvor du har medlemmer i dit fællesskab, som gerne vil tage del i bederummet, men som ikke kan komme til det fysiske rum.
St John’s Church, Crawley, UK mødte Gud i deres hybridbederum:
“Vi ville gerne skabe et bederum, der var fysisk, men som også gav mulighed for at folk kunne tage del online, hvis de ikke var klar til at komme fysisk efter coronapandemien. Vi fokuserede på de måder, vi kunne skabe et hybridbederum, der var kreativt og interaktivt for folk i bederummet, men samtidig også var spændende online.” - St John’s Church, Crawley
Tips fra St John’s Church om at skabe hybridbederum
Vi købte et 360-graders kamera for at gøre det muligt at filme hele rummet samtidigt.
Næste skridt var at sætte bedestationer op rundt om kameraet for at gøre dem tydelige. Vi tog et 360-graders billede af hele rummet.
Vi lavede en gratis konto på SeekBeak, hvilket gjorde det muligt at uploade billedet og tilføje interaktive knapper. Dette betød at vi kunne linke til hjemmesider, tekst, lydfiler og andre dokumenter så deltagerne online kunne interagere fuldt ud.
Online deltagere delte ord, billeder og bønner på et Trello board.
Af sikkerhedsmæssige årsager skulle alle have deres egen konto på Trello, og deltagerne blev inviteret personligt.
Et vigtigt element var at sikre, at onlinebederummet nemt kunne tilgås fra vores kirkes hjemmeside. SeekBeak tillod dette, og sørgede for at vi kunne integrere videoen fra 360-graders kameraet.
Efter det virtuelle element var sat op, blev bedestationerne flyttet længere fra hinanden for at give plads til at bede for dem, der mødte fysisk op.
Når folk meldte sig til et tidsrum blev både link til hjemmeside og information om det fysiske bederum sendt ud til deres e-mail.