
Bed for folkeafstemninger
En guide til at søge Guds perspektiv
Herre, jeg ved, at du er langt større end hvad som helst, vi står overfor. Tak fordi du regerer over alt. Under min bøn i dag, beder jeg dig om at lede mig ind i dit perspektiv på situationen, fyldt af din trøst, din autoritet og dit håb.
Denne guide er lavet for at hjælpe med at bede for folkeafstemninger. Du kan bruge den til at bede for lokale eller nationale valg, i din egen nation eller i et andet land. Guiden består af otte forskellige emner, delt op i tre sektioner:
Bed for processen
Bed for nationen
Bed for fremtiden
Du kan enten læse den igennem og vælge at fokusere på nogle dele, eller du kan bede dig langsomt gennem hele guiden. Hvis I er en gruppe, som beder sammen, kan I dele emnerne ud på forskellige personer eller mindre grupper.
Pause - Stands
Der kan opstå meget frygt og vrede omkring folkeafstemninger. Når vi går ind i bøn, så lad os standse op et øjeblik og overgive vore hjerter til Helligånden, og bede ham om at lade os se hans perspektiv:
For jeg er Herren din Gud, der griber din højre hånd og siger til dig: Frygt ikke, jeg hjælper dig. (Esajas’ Bog 41,13)
Herre, jeg ved, at du er langt større end hvad som helst, vi står overfor. Tak fordi du regerer over alt. Under min bøn i dag, beder jeg dig om at lede mig ind i dit perspektiv på situationen, fyldt af din trøst, din autoritet og dit håb.
Bed for processen
Bed for valgsteder og stemmeoptælling
Uden planlægning lider et folk nederlag, med mange rådgivere vinder det sejr. Ordsprogenes Bog 11,14
Lad os bede for processen omkring stemmeafgivelsen:
At det må foregå sikkert, retfærdigt, og være tilgængeligt for alle.
At Gud må beskytte valgstederne og gøre dem til fredfydte steder.
At enhver stemme bliver talt op rigtigt og rapporteret sandfærdigt.
At alle valgtilforordnede må fyldte med fred, omgivet af sikkerhed og i stand til at udføre sit arbejde effektivt og med integritet.
Bed for fred
For et barn er født os,
en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge
på hans skuldre.
Man skal kalde ham
Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud,
Evigheds Fader,
Freds Fyrste.
Esajas’ Bog 9, 5
Bølgerne går højt omkring folkeafstemninger, så lad os bede om at fred må dække alle dele af processen.
At Jesus, Fredsfyrsten, må regere over nationen med sin fred.
At Gud vil hjælpe med at al frustration kanaliseres til produktiv handling og dialog.
At der ikke må blive anvendt vold på nogen måde.
At hvis der skal ske et magtskifte, så må det ske i fred og respekt.
Bed for vælgerne
Men visdommen fra oven er først og fremmest ren, og desuden er den fredselskende, mild, omgængelig, fuld af barmhjertighed og gode frugter, upartisk og oprigtig.
Jakobsbrev 3,17
Lad os bede for alle vælgere til det kommende valg:
At Gud må give vælgerne ‘visdommen fra oven’ så de kan være ‘upartiske og oprigtige’.
At unge vælgere og førstegangsvælgere føler sig i stand til at gøre deres stemme gældende.
At stemmeafgivelsen er ligetil og sikker for alle vælgere
At vælgerne tager valg med guddommelig visdom, ledt af Helligånden
Bed for nationen
Bed for myndigheder og magter
Gud Herrens ånd er over mig,
fordi Herren har salvet mig.
Han har sendt mig
for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust,
for at udråbe frigivelse for fanger
og løsladelse for lænkede
Esajas’ Bog 61, 1
“Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.”
Efeserbrevet 6,12
Der er åndelige virkeligheder involveret i menneskelige omstændigheder, og Jesus har ultimativ autoritet over enhver af ‘ondskabens åndemagter’ i vores verden. Lad os bede imod mørket, som opflammer frygt, fortvivlelse og vold i menneskers hjerter:
At hvor der er splittelse, vil Gud bibringe enhed og respekt. Lad os velsigne alle politiske partier og forskellige grupper med hjerte for enhed og samarbejde.
At hvor der er løgne og falske fortællinger, vil Gud bringe åbenbaring og sandhed.
At hvor der er fortvivlelse, vil Gud bringe håb og vision. Når vi læser verset fra Esajas igen, så lad os huske, at det er det, Jesus gør. Han arbejder i vores nation. Lad os bede for vision for vores nation for at inspirere håb.
Bed for medierne
Al forbitrelse og hidsighed og vrede og råb og spot skal ligge jer fjernt, ja, al ondskab; men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Efeserbrevet 4, 31-32
Lad os bede om at medierne bidrager til dette valg på gavnlige måder:
At rapportering må være præcis og sandfærdig.
At medierne vil fremme dialog, mere end division.
At der ikke vil være ‘råb og spot’ eller ondskab, men hellere ord, der taler sandheden i kærlighed.
At Gud vil arbejde iblandt medierne med at kaste lys over alt, der er skjult.
Bed for kirken
Stands, og forstå, at jeg er Gud
Salme 46, 11
For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i.
Efeserbrevet 2, 10
Lad os bede om, at kirken må bære Guds lys under dette valg:
At vi i kirken må holde vores blik fokuseret på Jesus, og ikke blive overvældede af omstændighederne, eller sætte alt vort håb til menneskeligt lederskab.
At kirken må gå foran i ydmyghed, sandhed, barmhjertighed og kærlighed under dette valg - specielt over for dem, vi er uenige med.
At Gud må give os visdom til at vide, hvordan vi skal stemme på en måde, der ærer ham., men også til de ‘gode gerninger’ han kalder os ind i for at udtrykke hans rige i denne tid.
At Gud må beskytte kirken mod forfølgelse og vold under dette valg.
Bed for fremtiden
Bed for lederne
Jeg formaner da først af alt til bønner og anråbelser, forbønner og taksigelser for alle mennesker; bed for konger og for alle i høje stillinger, så vi kan leve et roligt og stille liv, i al gudfrygtighed og agtværdighed.
1. Timotheusbrev 2, 1-3
Lad os bede for lederne, som er involveret i valget:
At Gud må velsigne hver enkelt kandidat, succesfuld eller ej, med visdom og nåde.
At Gud må give vores politiske ledere et hjerte for enhed og fred.
At Gud vil gribe ind og give os de ledere, som bedst vil bruge deres magt til at tjene hans vision for vores nation.
At Gud vil oprejse retfærdige ledere, som er pålidelige, etiske og er renhjertede.
Bed for retfærdighed
Fæld redelige domme,
vis godhed og barmhjertighed
imod hinanden!
I må ikke undertrykke
enker og faderløse,
fremmede og fattige,
og I må ikke udtænke ondt
mod hinanden!
Zakarias’ Bog 7, 9-10
Som vi nu ser hen mod fremtiden efter dette valg, så lad os bede:
At Gud etablere en regering, der bygger på retfærdighed og retskaffenhed for vores nation.
At alle former for uretfærdighed og korruption bliver afsløret og stoppet.
At magthaverne aktivt kæmper mod alle former for undertrykkelse og diskrimination, og tillader friheden at blomstre. At barmhjertighed og medfølelse for alle mennesker genopbygges i love, politiker og i vore hjerter.